Stegte sild

Stegte sild hører julen til – og de hjemmelavede er bare så meget bedre. Tag nogen plastichandsker på og gå i gang!

Ingredienser:
6 dobbelte sildefileter
Rugmel
3 løg

Lage:
2½ dl sukker
2 dl vand
16 sorte peberkorn
8 laurbærblade
1/4 liter alm. eddike

Ingredienserne til lagen kogen sammen i ½-1 time og køles så helt af, gerne til næste dag.

Sildene ordnes ved at den lidt stive, lille finne midt på filetten skæres af. Så vendes sildefiletterne i rugmel og steges i smør på begge sider indtil de er pænt gyldne (3-4 minutter på hver side). Sildene lægges til afkøling og halveres langs ryggen.

Nå sildene er kølet af, lægges de ved siden af hinanden – gerne i flere lag – i en beholder og løgringe lægges ovenpå/imellem lagene. Lagen hældes over og sildene stilles koldt i minimum 3 dage.

Spises på groft brød med snaps til.