Chili con carne

“Hemmeligheden” er spidskommen og brun farin!

Ingredienser:
½ kg hakket oksekød
1-2 mellemstore løg
3 fed hvidløg
2 gulerødder
1 ds tomatpuré
1 ds hakkede tomater
1-2 chilier (ikke for stærke)
spidskommen
oregano
chilipulver
1 spsk brun farin
salt og peber
1 dåse baked beans
1 dåse røde kidneybønner
evt. et par stykker ren mørk chokolade
evt. 2-3 laurbærblade

Hak løg, hvidløg og gulerødder. Brun løg og hvidløg i godt med raps- eller majsolie og tilsæt derefter det hakkede oksekød og brun det. Tilsæt de hakkede gulerødder, steg et par minutter og tilsæt så tomatpure. Steg i yderligere 3-5 minutter og tilsæt så de hakkede tomater. Skru lidt ned og lad det simre. Så hakkes chillerne (frøene fjernes først, medmindre du er modig) og de tilsættes sammen den brune farin. Der røres og krydres videre: Der skal i al fald 1 spsk spidskommen og 1 spsk oregano og 1 tsk chilipulver i og evt. mørk chokolade. Drys med salt og lidt peber og lad det simre i ca. 10 minutter. Så smages det stille og roligt til – der skal være varme fra spidskommen, bid fra chili og sødme fra sukkeret og lidt bund fra chokoladen. Væden hældes fra de røde kidneybønner, som skylles med koldt vand, og når smagen af chilien sidder i skabet, tilsættes de sammen med baked beans (inkl. tomatsovs). Varm igennem og servér med creme fraiche, brød og evt. lidt strimlet icebergsalat. Eller måske nachos og guacamole?