Nemt og fantastisk tilbehør. Lav endelig rigeligt.
Ingredienser:
2 rødløg
1 dl eddike (f.eks. æblecidereddike)
1 dl sukker
evt. lidt peberkorn
Kog eddike og sukker op i en gryde. Skær rødløg i halve skiver eller evt. kvarte eller hvad man nu synes. Læg dem i et sylteglas – pres dem lidt sammen, men ikke for meget. Læg et par peberkorn i (eller lad være) og hæld den kogende eddike/sukker-lage over. Lad det stå et par timer.
Har du brug for dem med det samme, så læg løgene ned i eddike/sukker-lagen når det koger og kog dem med i 2 minutter og så er de klar med det samme.