Grillede grøntsagsspyd med koriander

Lækre spyd til grillen med god smag af koriander og Asien.

Ingrendienser:
1 bakke cocktail-tomater
1 majskolbe
1 squash
200 g store champignoner

Ingredienser til marinaden
2 spsk peanutbutter
1 spsk hvid miso
frisk koriander
1 citron
1 tsk friskrevet ingefær
2 fed hvidløg
½ tsk cayennepeber
2 dl vand
salt og peber
evt. et stænk chilisovs

Skær squash i skiver (ca 1 cm tykke), halvér champignonerne og skær majskolben i ca 1-2 cm store stykker. Læg grøntsager i en skål eller ikea-pose.

Blend ingredienserne til marinaden i kort tid og vend den i grøntsagerne. Lad det trække mindst 20 minutter og sæt så på spyd, gem marinaden. Grill spydene i ca. 10 minutter og pensl med marinaden og brug den til at pensle på spydene mens de griller.

Mums!