Rabarber crumble

Opskriften er fra Frk. Kræsen, men jeg har tilpasset den lidt

Ingredienser:
150 g koldt smør
2 dl hvedemel
1 dl havregryn
1 dl sukker

500 g rabarber
½ dl sukker
½ tsk vaniliesukker

½ dl mandler
evt. lidt hakket hvid chokolade

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær smørret i mindre stykker og bland det med mel, havregryn og 1 dl sukker. Smuldr det sammen med fingrene. Ca. halvdelen lægges i bunden af en smurt tærteform (ca. 25 cm i diameter) og bag den i 8 minutter.

Hak mandlerne (og evt. den hvide chokolade) og bland det i resten af dejen.

Rabarberne skylles og top og bund skæres af og de rensede rabarber skæres i stykker (½-1 cm). Resten af sukkeret og vaniliesukkeret blandes sammen og vendes med rabarberstykkerne. Rabarberne hældes på den bagte bund og resten af dejen smuldres over. Opbevar crumblen i køleskab til den skal bages (eller bag den med det samme).

Ovnen sættes på 200 grader ca. en halv time før crumblen skal serveres. Når ovnen er varm, stilles crumblen ind og bages i 20 minutter.

Serveres med piskefløde, vanilieskyr, vanilieis, eller creme fraiche eller hvad man nu har lyst til.

Tips:
Sukkeret til dejen må gerne være 2/3 alm. sukker eller rørsukker og 1/3 chai-sukker eller lignende, hvis du ønsker en lidt krydret smag.