Den her er taget fra Kirsten Skaarup som har mange lækre ting: https://kirstenskaarup.dk/__trashed-2/
Jeg laver den sådan her:
Ingredienser:
1 dl solsikkerkerner
1 stort løg
2 hvidløgsfed
2 spsk kokosolie
200 g tofu, gerne røget
1 dl havregryn
1 – 1½ dl havrefløde
3/4 dl kikærtemel
1-2 spsk friskhakket timian
evt. ½ spsk “flydende røg” (kan godt undværes hvis tofuen er røget)
2-3 spsk soja
salt
peber
lidt olie til pensling (oliven eller rasp)
Ovnen tændes på 200 grader. Solsikkekerne ristes af på en pande – de skal være brunede, men ikke brankede. Imens hakkes løg groft, og hvidløg fint. Solsikkekernerne sættes til side og kokosolien kommes på panden, og løgene steges i 2-3 minutter. Derefter tilsættes hvidløg og der steges til de er godt brunede.
Tofuen kvases med hænderne og kommes i blender eller food processor sammen med fløden, løgblandingen og havregrynene og blendes godt. Tilføj evt. lidt mere fløde, hvis det er for tørt.
Kom tofuen i en skål og bland med solsikkekerner, soja, timian, flydende røg (forsigtigt) og smag til med salt og peber. Blandingen kommes i en lille folieform, pensles med olie, og bages i ovnen. Efter 20 minutter, slukkes ovnen og postejen bliver i ovnen i eftervarmen i ca. 10 minutter. Pas på den ikke for for meget, så den bliver for fast.
Smager afsindigt godt med rødbeder og agurkesalat eller med tomat-møf.